Om natten når byen sover, ligger hun vågen i sin seng. Hun ville gerne sove, men nattens mørke er tiltrækkende. En magnetisk kraft holder hendes øjne åbne og hendes hjerne klar.

Nu går på facebook engang hvert femte minut.

Om natten er hun hvad hun ikke er i dagslys. Om natten kan hun se gratis amatør porno på nettet, om natten kan hun tale svensk til sin hovedpude, mens hun forestiller sig, at den er den mand, der engang vil ligge der ved siden af hende, hun kysser hovedpuden.

Hun snakker og er klog uden nogen lytter.

Om dagen er hun sjov, ukuelig og ærlig. Om dagen er hun selvstændig og klarer sig selv, om natten er hun sårbar.

Om dagen cykler hun omkring og køber økologisk mælk og peberfrugter, om natten spiser hun ristet toastbrød med smør og Nutella.

Om natten er hun dronning, tjener, god eller ond, varm eller kold alt efter humør.

Når byen sover synger hun Dræsinebanden for sig selv og erkender hendes hang til sær musik, der gerne må handle om sømænd og pladder romantik.

Om natten planlægger hun den næste dag og får aldrig noget ud af den, om natten accepterer hun ikke at hun er lyststyret. De små særheder er ikke skøre, først om morgenen.

I natten beslutter hun sig for hvem hun vil være, og om dagen er hun bare den hun er.

En klam smag af alkohol med krydderurter er svær at slippe af med

Man skal skide hele tiden

Teltsex er svær at blive rigtig fan af

Mindeord om en bedstefar

En mandag eftermiddag trak han vejret for sidste gang, efter 99 år med regelmæssig vejrtrækning

En mand af få ord, men hvis tanke aldrig var ulæselig. Og han var stædig som et gammel æsel og havde det ikke været for den stædighed var disse ord blevet skrevet før og meget anderledes.

En mand med ægte kærlighed til sit liv og hvad det indebar. Hvor mange er stadig gymnastiklærer når de fylder 90? Og hvem har tålmod til at skrive sine erindringer med sådan en grundighed? Og hvem får lov at se fjerde generation af sin familie?

Han nød sine små traditioner. Han brugte et helt år på at læse "Ved julelampens skær" mens han ventede på at få den nye udgave i julegave.

En bedstefar der altid kun havde venlige ord til overs for sine børnebørn og kun stolthed til overs for sine børn. Ømhed og repekt for sin hustru.

Stålfast. Kaffen skulle aldrig drikkes i sengen, men på terrassen med en cigar mellem fingrene

Og ganske magelig, havde intet imod at lade sig opvarte

Om sommeren på besøg i Silkeborg blev der luet mellem mors fliser og plukket bær, visse ting skal være i orden, og en fornemmelse fortæller at ukrudtet mellem mors fliser var en torn i øjet. Vi kan godt lide orden.

Mange timer brugt på ture over grænsen efter cigarer, chokolade og snaps og en tyver til børnebørnene. Og kortspil. Hvor timer af sit liv han brugte på det kan ikke gøres op og når han vandt vendte han i stolen og råbte til bedstemor: "Helga, æ won sku!" Hvis han tabte kunne han godt blive gaven så efterhånden lærte man at lade ham vinde, hvilket var unødvendigt taget hvor meget han snød i betragtning. Jeg tror nogle gange han brugte sin alder som undskyldning, som om han har regnet den ud og tænkt: "Jeg kan godt snyde, de kan ikke sige noget for jeg er gammel. De tror bare jeg ikke kan huske reglerne og siger ikke noget til mig af hensyn til mine følelser." Jo jo han havde regnet den ud den gamle.

Han satte tonen når vi sang, hvilket var et held for ellers blev der sunget i fire forskellige tonarter og desuden var han den eneste der kunne alle sangene.

En mand der holdt af sit ophav og historie og nød at genopleve den i form af billeder, sange, fortællinger og køreture. Han så verden ændre sig, han var verden der ændrede sig og levede et beundringsværdigt liv

En mand der elskede at leve

En bedstefar der elskede at elske

den nioghalvfemsne dag

vi var samlet i baghaven tæt på den tyske grænse

et sidste måltid

hakkebøf med bløde løg kogte kartofler og gulerødder og sovs

most

tænderne var gået tabt

i morgenen

endte den del af vores fælles liv

gebisset er faldet ned i undermunden

danner et sygeligt smil i et sovende ansigt

ligger i et badekar på et badeværelse der lugter af lort og dårlig mave

et løvfald i takt med udånding

En nat i glemsel
En søgen efter dig, for at vise hvordan jeg lever uden dig
Hvad gik du glip af, det er kun op til dig, men du fik den Fisse du altid ønskede dig, måske burde du ønske tryghed
Det ved jeg ikke om du får hvad du ønsker, jeg ved du at du fik din Fisse
Et hjerte i maven der snart springer ud
En flatten Heimer der skulle skydes, du ved jeg taler om dig din forpulede lort og alle dine tomme ord.
Aldrig tilgiv men hade så længe hjertet begærer
En smøg i natten og endeløst had til evigheden
Og evig kærlighed til kærligheden

Hvor vil jeg dog gerne hade dig, men i stedet elsker jeg...

Dit falske smil giver mig lyst til opkast, dine falske lege med mit hjerte for mig til lyst til at give dig en syngende lussing

Du ved hvem du er, men du vil ikke være den så du er en klam stodder!!!

Et sted i mit hjerte vil jeg ønske at jeg aldrig kendte dig, for jeg hader dine løgne! Men jeg elsker dine sandheder, men der er ikke mange af dem

Du kunne have gjort det rigtige, men valgte i stedet at knuse min verden i min grundvold

Jeg vil altid elske hvad du gav mig og altid hade dig for hvad du gjorde mod mig!

Du går under egetræer med et ræb

Agern falder ned i hovedet på dig

Ingen ved hvad egetræer gør ved dig, men de gør noget ved dig. Måske er det noget du oplevede i din barndom, din første gynge i et egetræ kunne man tænke sig. Eller var det i egetræets bark du første gang ridsede et hjerte og navnet på den pige du var forelsket i, jeg tænker stadig på om det kunne være mit navn.

Du krammer egetræets stamme, siger at din gamle tysklærer fortalte dig at man fik energi af at kramme træer, og du tænker at, du får dobbelt energi på grund af dit specielle forhold til egetræer.

Første gang vi spiste rosiner sammen var det under et bøgetræ, det kunne du ikke forholde dig til, du var urolig. Først da vi flyttede os hen under et egetræ faldt du til ro, men du ridsede ikke mit navn og et hjerte ind i barken. Du taler om at bygge et hus af egetræer og du vil sætte lyskæder i dets grene om vinteren. Jeg siger jeg godt kan lide kastanie træer. Så ser du helt mærkelig ud i hovedet. Så siger jeg ikke mere om træer.

Du får endnu et agern i hovedet, og pludselig falder der tre lige efter hinanden, det ene rammer dig lige over dit venstre øjenbryn, du klynker ikke. Jeg hviler mig op af egetræets stamme, jeg ved godt du synes jeg er for overfladisk til at forstå et egetræ. Måske har du ret, når jeg tænker over det tror jeg kun at jeg forstår mig på juletræer. Det gør du ikke. Kun egetræer. Intet andet. Da jeg rejser mig for at gå, har du lagt ræbet fra dig. Det tager jeg med, bare for en sikkerheds skyld.

Hvem der dog var kyniker!

Mine mørke tanker fylder for meget det ved jeg godt, men hvem der dog var kyniker

Så kunne man slippe uden om alle de små trivialiteter som følelser bringer med sig ikke noget knust hjerte længere ikke mere savn ikke mere omsorg

En mørk skygge sænker sig som en stor paraply der er så tung i skaftet at man ikke kan holde den i hånden

Gå på gaden uden at lægge mærke til folk

Sparke ham i nosserne fordi han fortjener det og han ved ham fortjener det og der er ingen tøven ved at give ham det han fortjener

Bagefter ingen følelse af hverken fryd eller fortryd kun ligegyldig bevidsthed ingen skyld

Spise shawarma uden at smage det

Hvem der dog var kyniker!

Syd på i en folkevogn

Et rallende åndedræt

Døden er vores fælles destination

En blomsterbuket og morfinsprøjter

Er det hvad vi har tilbage

Nej

For døden er vores fælles destination

Vi samles om vores hjertebanken og græder salte tårer

Ateisten beder et Fadervor

Døden er vores fælles destination

jeg sover i et virvar af bøger

uddrag fra punktroman

Lyddæmpet

Kan en lyddæmpet pistol nå at dræbe flere end en larmende pistol på samme tid? En national sørgedag.

Hvis han nu var blevet kørt over om morgenen. Så ville tingene være gået anderledes. En man ikke ville huske. I stedet fik han en ekstrem mediedækning, solede sig i opmærksomhed over sine bedrifter. Er han stolt over sin bedrift, ja det er han nok. Det tager 9 år at planlægge hvordan man slår teenagere ihjel.

Manden der nåede sit mål

uddrag fra punktroman

Wake up call 2

De er aldrig sikre på hvad de pløkker ned. Man får indtryk af, at de pløkker alt hvad de ser. Uden at være målrettet finder de et mål, som skal rammes. Vi støtter det. Selvom vi ikke går ind for civile drab.

Det hele startede med to høje hus, som en tidlig morgen styrtet til grunden. Den dag sagde man stop! Den dag besluttede vi at bekæmpe ondskab med alle kræfter. Den dag besluttede vi at kun det gode må sejre. Den dag besluttede vi....og så lukkede vi øjnene.

uddrag fra punktroman

Logo

Julefreden blev brudt af en flodbølge, der tog alt med sig. Så stod vi sammen om at genopbygge og skabe håb. De små børn på Tv rystede os i vores grundvold, og de ødelagte huse fik os til at glemme borgerkrigen i Somalia og der 30.000 børn, der hver dag dør af sult i Afrika. Vi glemte det bare.

Eller tænkte, at nu måtte de vente. Er det lettere at hjælpe nogen, der ikke kræver hjælp hele tiden? Hvor det kun er en overgang, indtil ulykken rammer et nyt sted? På hver kanal, og i alle aviser var der små logoer med telefonnumre man kunne ringe på og donere 100 kr, og så behøvede man ikke engang snakke med nogen. Man kunne sidde i sin bløde stol under sit lune tæppe med sin yndlings te og føle at man var med til at redde verden.

Et par år efter rystede jorden så voldsomt at et land gik til grunde. Så kom de små logoer frem igen. Vi ringede, vi følte og ville adoptere hvert et forældreløst barn. Logoerne kom frem igen, og igen kunne man redde verden fra sin stue. Jeg har tit tænkt at det logo skulle være permanent, men så bliver folk nok bare trætte af det.

Wake up call

Du sidder i vinduet. Rød om øjnene. Verdens grusomhed gik op for dig for få minutter siden. Du havde gjort et fortrinligt arbejde med at gemme dig i en osteklokke. Smøgen ryster når du fører den til munden. Du hikker når du inhalerer. Du siger du har svært ved at forstå det. At det er sådan her vi lever. Folk dør, folk er ligeglade og her sidder du i midten og føler dig magtesløs. Mellem basilikum og persille og purløg. Vores egen lille køkkenhave i vindueskarmen. Vi lavede selv gardiner med kartoffeltryk.

Hvad skete der? Verden var så smuk da du blev født. Det siger du. Måske kun fordi du ikke ved bedre. Havde du vidst bedre ville det måske ikke ramme dig så hårdt nu? Du råber du altid har vidst det, men hvorfor findes der mennesker der dræber, bange børn og voksne. Hvem i verden kan tale om Gud og befrielse når vores verden falder sammen for vores fødder. Du siger du vil gå i seng. Du trænger til søvn. ”Hvis alt ser sort ud så sov, måske ser det lysere ud når du vågner.”

uddrag fra punktroman

Aldrig enig

Vi kunne gå derhen engang, sammen. Stå der hånd i hånd og se den tomme plet. Du vil sige, at det var starten på kampen for en bedre verden. Jeg vil sige det er starten på slutningen af verden.

Jeg trækker langsomt teposen frem og tilbage i en kop kogende vand.

Med smagen af syntetisk grøn te på læberne, læser jeg Tove Ditlevelsen, og er ikke i humør til børn.

Damen i cafeen er stor, med et venligt smilende ansigt.

Vil du have mælk og sukker til teen?

Jeg kan godt lide gamle læder indbundne årskalendere.

Nippende til teen ser jeg mennesker,

Lader som om jeg læser,

Men fanges og forstyrres af svenskere og tyskere i sommerregn

Jeg kigger op i mors ansigt

En fiskefestival gør min far glad.

En voksen mands tivoli af døde fisk i alle afskygninger.

Duften af salt, havvand, citron og fisken karakteristiske næsekildern giver kvalme til sarte sjæle mens billedet af de gamle fiskere er erstattet af unge og mænd på min fars alder og højrøstede fiskedamer

Fisk stegt i olie og hvide løg bliver delt ud, og skyl ned med en fadøl

Kolde blikke til dem der takker nej

Jeg forlader hurtigt teltet

Kigger på kajen, de blå kuttere.

Vuggende

Der er regnvejr i lummerheden på kajen

uddrag fra punktroman

Den pulserende storby

Han sagde de ville springe en atombombe, den dag de fangede ham. De håber stadig på tomme trusler, men overraskelses angreb er set før. De havde ikke regnet med at de ville flyve ind i tårnene. Det siger de i hvert fald, men med årene er der blevet sporet tvivl. Men hvilken nation ville tillade at det skete mod deres eget folk? Måske en nation, der har en præsident, der mener han er blevet det af Guds vilje. Hvis det er sandt, tog Gud nok en fridag den dag. Der er stadig ikke bygget noget på pladsen, selvom man vel ikke kan kalde det en plads. For nogle er det blevet helligt. Midt i den pulserende by, The city that never sleeps, ligger det som et minde om den dag da det styrtet sammen med menneskeliv der faldt i grus. Så går du hen af gaden mellem New York delis, modebutikker og gule taxaer, finder du en plet, hvor to høje huse engang stod, og hver dag minder de amerikanerne om, hvorfor de slås. Hvorfor de skyldige skal udryddes, og de skyer ingen midler. Behændigt bliver øjnene lukkede for fejlangreb og civile dræbt i massevis.

I mørke famler de rundt, og pløkker alt ned i miles omkreds.

Stil dig ved hegnet med din varme Starbucks, og mindes dagen der satte kræfter i gang for en højere sags tjeneste. Med ondt skal ondt fordrives som man siger.

uddrag fra punktroman

Du kan få take away

De dumpede ham i havet, for at han ikke skulle få et gravsted. Folk ville strømme til for at mindes ham, og vi mindes ikke sådant et menneske. Der hvor Hitler skød sig selv og sin hustru, ligger i dag en parkeringsplads og kinesisk grill bar. Du kan få take away, hvis du har lyst. I vesten gør vi os til dommere over hvem der har fortjent gravsteder og hvem der ikke har. Regenten får nok en hel kirkegård for sig selv, når den tid kommer.

I vesten ved vi hvad der godt. Amerikanerne ænser ikke det jødiske mindemonument i Berlin, for det er hotellet ved siden af, hvor Micheal Jackson engang holdt sin baby ud af vinduet, og det skal foreviges på de små digitale kameraer. Er der nogen der ved hvilket vindue det var?

vi kunne sige at jeg var din og du var min

men vi må ikke eje hinanden

aldrig eje hinanden

et appelsin træ

med vuggende blade

i en aftenbrise

et sted

sydpå

en helt almindelig dag

en helt almindelig fredag

det var en helt almindelig fødselsdag

da en helt almindelig mand

sejlede ud på en helt almindelig sø

i en helt almindelig båd

til en helt almindelig ø

og med en helt almindelig pistol

skød helt almindelige mennesker

en almindelig mand med et ualmindeligt mål

hvis vi nu sagde at vi ventede vi på Gordot

men det har vi gjort for længe

en englevinge i en vuggende stilhed

en flugt fra verden hvor tingene altid falder fra hinanden

modstand mod at høre

de siger det er vores egen skyld

og det har de nok i grunden ret i

Når du mærkede jeg trak mig væk
Jeg prøvede så godt jeg kunne
Jeg slår bier ihjel
Et barn bliver født
Alene i natten skriver jeg, og jeg tænker på kærligheden som den skulle føles
Jeg håber ikke at slå flere bier ihjel
En sang om kaffe for mig til at tænke på dig
døende bier på mit tastatur

Jeg har fået ny respekt for aber

Godmorgen...

øhh...godt så. Et lille tip, når man laver en blog, er det en god ide at ramme de rigtige taster når man skal skrive og lige tjekke det igennem for stavefejl, men hey god griner over håbløse formuleringer, der bliver håbløse fordi jeg ikke har ramt tasterne!

Goddag...

Hmm...vågnede op i morges og tænkte, hey, jeg kaver sku en blog.

Det er blivet så brænd smart at være blogger og blogge løs om sit liv, og bum, tænkte jeg, det hipster skal jeg være en del af! Nu tænker I: "Ja godt så! men er der overhovedet noget spændende i hendes liv at blogge om?" Og til det svarer jeg: "Har ingen ide, lad det komme an på en prøve." Jeg kan fortælle at, jeg lige nu, i skrivende stund, sidder med min gamle acer computer ved min side for at godkende en låneplan for et su-lån. Min nye smarte Mac Book Air er nemlig ikke glad for den side, så her sidder jeg i et virvar af computere fra to forskellige tidsaldre. Og ingen af dem vil helt det samme som jeg!

Og det der med at godkende et SU-lån....jeg er gevaldigt træt af, at ting fremstår nemt og ubesværet når det ikke er det. F.eks. en godkendelse af et SU-lån. Logger ind, ser dette skema, hvor det lige tager 5 minutter at fange systemet, godkender låneplan, og en kvittering hvor der står at jeg får udbetalt 0 kr. Det var ikke det jeg godkendte!!!!

Jeg indrømmer jeg ikke helt hat bestemt hvad bloggen skal handle om, derfor hedder den "en helt almindelig dag", for så er der plads til alle diverse skøre indslag....der er nemlig ingen ramme sat for hvad den skal fyldes med, så på den måde kan jeg bilde jer ind at ALT er normalt for mig, og I vil aldrig kunne gennemskue at jeg bruger 10 timer om dagen på at finde på et indlæg der er hipster nok! Haha!!

Nå, men på denne helt almindelige dag, har jeg en helvedes masse KAnt som skal læses til min æstetik undervisning i morgen.

Fortsættelse følger....see ya!