Du går under egetræer med et ræb

Agern falder ned i hovedet på dig

Ingen ved hvad egetræer gør ved dig, men de gør noget ved dig. Måske er det noget du oplevede i din barndom, din første gynge i et egetræ kunne man tænke sig. Eller var det i egetræets bark du første gang ridsede et hjerte og navnet på den pige du var forelsket i, jeg tænker stadig på om det kunne være mit navn.

Du krammer egetræets stamme, siger at din gamle tysklærer fortalte dig at man fik energi af at kramme træer, og du tænker at, du får dobbelt energi på grund af dit specielle forhold til egetræer.

Første gang vi spiste rosiner sammen var det under et bøgetræ, det kunne du ikke forholde dig til, du var urolig. Først da vi flyttede os hen under et egetræ faldt du til ro, men du ridsede ikke mit navn og et hjerte ind i barken. Du taler om at bygge et hus af egetræer og du vil sætte lyskæder i dets grene om vinteren. Jeg siger jeg godt kan lide kastanie træer. Så ser du helt mærkelig ud i hovedet. Så siger jeg ikke mere om træer.

Du får endnu et agern i hovedet, og pludselig falder der tre lige efter hinanden, det ene rammer dig lige over dit venstre øjenbryn, du klynker ikke. Jeg hviler mig op af egetræets stamme, jeg ved godt du synes jeg er for overfladisk til at forstå et egetræ. Måske har du ret, når jeg tænker over det tror jeg kun at jeg forstår mig på juletræer. Det gør du ikke. Kun egetræer. Intet andet. Da jeg rejser mig for at gå, har du lagt ræbet fra dig. Det tager jeg med, bare for en sikkerheds skyld.