onsdag den 26. oktober 2011

Mindeord om en bedstefar

En mandag eftermiddag trak han vejret for sidste gang, efter 99 år med regelmæssig vejrtrækning
En mand af få ord, men hvis tanke aldrig var ulæselig. Og han var stædig som et gammel æsel og havde det ikke været for den stædighed var disse ord blevet skrevet før og meget anderledes.
En mand med ægte kærlighed til sit liv og hvad det indebar. Hvor mange er stadig gymnastiklærer når de fylder 90? Og hvem har tålmod til at skrive sine erindringer med sådan en grundighed? Og hvem får lov at se fjerde generation af sin familie?
Han nød sine små traditioner. Han brugte et helt år på at læse "Ved julelampens skær" mens han ventede på at få den nye udgave i julegave.
En bedstefar der altid kun havde venlige ord til overs for sine børnebørn og kun stolthed til overs for sine børn. Ømhed og repekt for sin hustru.
Stålfast. Kaffen skulle aldrig drikkes i sengen, men på terrassen med en cigar mellem fingrene
Og ganske magelig, havde intet imod at lade sig opvarte
Om sommeren på besøg i Silkeborg blev der luet mellem mors fliser og plukket bær, visse ting skal være i orden, og en fornemmelse fortæller at ukrudtet mellem mors fliser var en torn i øjet. Vi kan godt lide orden.
Mange timer brugt på ture over grænsen efter cigarer, chokolade og snaps og en tyver til børnebørnene. Og kortspil. Hvor timer af sit liv han brugte på det kan ikke gøres op og når han vandt vendte han i stolen og råbte til bedstemor: "Helga, æ won sku!" Hvis han tabte kunne han godt blive gaven så efterhånden lærte man at lade ham vinde, hvilket var unødvendigt taget hvor meget han snød i betragtning. Jeg tror nogle gange han brugte sin alder som undskyldning, som om han har regnet den ud og tænkt: "Jeg kan godt snyde, de kan ikke sige noget for jeg er gammel. De tror bare jeg ikke kan huske reglerne og siger ikke noget til mig af hensyn til mine følelser." Jo jo han havde regnet den ud den gamle.
Han satte tonen når vi sang, hvilket var et held for ellers blev der sunget i fire forskellige tonarter og desuden var han den eneste der kunne alle sangene.
En mand der holdt af sit ophav og historie og nød at genopleve den i form af billeder, sange, fortællinger og køreture. Han så verden ændre sig, han var verden der ændrede sig og levede et beundringsværdigt liv
En mand der elskede at leve
En bedstefar der elskede at elske

Ingen kommentarer:

Send en kommentar