torsdag den 29. september 2011

uddrag fra punktroman

Logo

Julefreden blev brudt af en flodbølge, der tog alt med sig. Så stod vi sammen om at genopbygge og skabe håb. De små børn på Tv rystede os i vores grundvold, og de ødelagte huse fik os til at glemme borgerkrigen i Somalia og der 30.000 børn, der hver dag dør af sult i Afrika. Vi glemte det bare.

Eller tænkte, at nu måtte de vente. Er det lettere at hjælpe nogen, der ikke kræver hjælp hele tiden? Hvor det kun er en overgang, indtil ulykken rammer et nyt sted? På hver kanal, og i alle aviser var der små logoer med telefonnumre man kunne ringe på og donere 100 kr, og så behøvede man ikke engang snakke med nogen. Man kunne sidde i sin bløde stol under sit lune tæppe med sin yndlings te og føle at man var med til at redde verden.

Et par år efter rystede jorden så voldsomt at et land gik til grunde. Så kom de små logoer frem igen. Vi ringede, vi følte og ville adoptere hvert et forældreløst barn. Logoerne kom frem igen, og igen kunne man redde verden fra sin stue. Jeg har tit tænkt at det logo skulle være permanent, men så bliver folk nok bare trætte af det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar