Mine mørke tanker fylder for meget det ved jeg godt, men hvem der dog var kyniker
Så kunne man slippe uden om alle de små trivialiteter som følelser bringer med sig ikke noget knust hjerte længere ikke mere savn ikke mere omsorg
En mørk skygge sænker sig som en stor paraply der er så tung i skaftet at man ikke kan holde den i hånden
Gå på gaden uden at lægge mærke til folk
Sparke ham i nosserne fordi han fortjener det og han ved ham fortjener det og der er ingen tøven ved at give ham det han fortjener
Bagefter ingen følelse af hverken fryd eller fortryd kun ligegyldig bevidsthed ingen skyld
Spise shawarma uden at smage det
Hvem der dog var kyniker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar