onsdag den 26. oktober 2011

Mindeord om en bedstefar

En mandag eftermiddag trak han vejret for sidste gang, efter 99 år med regelmæssig vejrtrækning
En mand af få ord, men hvis tanke aldrig var ulæselig. Og han var stædig som et gammel æsel og havde det ikke været for den stædighed var disse ord blevet skrevet før og meget anderledes.
En mand med ægte kærlighed til sit liv og hvad det indebar. Hvor mange er stadig gymnastiklærer når de fylder 90? Og hvem har tålmod til at skrive sine erindringer med sådan en grundighed? Og hvem får lov at se fjerde generation af sin familie?
Han nød sine små traditioner. Han brugte et helt år på at læse "Ved julelampens skær" mens han ventede på at få den nye udgave i julegave.
En bedstefar der altid kun havde venlige ord til overs for sine børnebørn og kun stolthed til overs for sine børn. Ømhed og repekt for sin hustru.
Stålfast. Kaffen skulle aldrig drikkes i sengen, men på terrassen med en cigar mellem fingrene
Og ganske magelig, havde intet imod at lade sig opvarte
Om sommeren på besøg i Silkeborg blev der luet mellem mors fliser og plukket bær, visse ting skal være i orden, og en fornemmelse fortæller at ukrudtet mellem mors fliser var en torn i øjet. Vi kan godt lide orden.
Mange timer brugt på ture over grænsen efter cigarer, chokolade og snaps og en tyver til børnebørnene. Og kortspil. Hvor timer af sit liv han brugte på det kan ikke gøres op og når han vandt vendte han i stolen og råbte til bedstemor: "Helga, æ won sku!" Hvis han tabte kunne han godt blive gaven så efterhånden lærte man at lade ham vinde, hvilket var unødvendigt taget hvor meget han snød i betragtning. Jeg tror nogle gange han brugte sin alder som undskyldning, som om han har regnet den ud og tænkt: "Jeg kan godt snyde, de kan ikke sige noget for jeg er gammel. De tror bare jeg ikke kan huske reglerne og siger ikke noget til mig af hensyn til mine følelser." Jo jo han havde regnet den ud den gamle.
Han satte tonen når vi sang, hvilket var et held for ellers blev der sunget i fire forskellige tonarter og desuden var han den eneste der kunne alle sangene.
En mand der holdt af sit ophav og historie og nød at genopleve den i form af billeder, sange, fortællinger og køreture. Han så verden ændre sig, han var verden der ændrede sig og levede et beundringsværdigt liv
En mand der elskede at leve
En bedstefar der elskede at elske
den nioghalvfemsne dag
vi var samlet i baghaven tæt på den tyske grænse
et sidste måltid
hakkebøf med bløde løg kogte kartofler og gulerødder og sovs
most
tænderne var gået tabt
i morgenen
endte den del af vores fælles liv
gebisset er faldet ned i undermunden
danner et sygeligt smil i et sovende ansigt
ligger i et badekar på et badeværelse der lugter af lort og dårlig mave
et løvfald i takt med udånding

fredag den 21. oktober 2011

En nat i glemsel
En søgen efter dig, for at vise hvordan jeg lever uden dig
Hvad gik du glip af, det er kun op til dig, men du fik den Fisse du altid ønskede dig, måske burde du ønske tryghed
Det ved jeg ikke om du får hvad du ønsker, jeg ved du at du fik din Fisse
Et hjerte i maven der snart springer ud
En flatten Heimer der skulle skydes, du ved jeg taler om dig din forpulede lort og alle dine tomme ord.
Aldrig tilgiv men hade så længe hjertet begærer
En smøg i natten og endeløst had til evigheden
Og evig kærlighed til kærligheden

fredag den 14. oktober 2011

Hvor vil jeg dog gerne hade dig, men i stedet elsker jeg...
Dit falske smil giver mig lyst til opkast, dine falske lege med mit hjerte for mig til lyst til at give dig en syngende lussing
Du ved hvem du er, men du vil ikke være den så du er en klam stodder!!!
Et sted i mit hjerte vil jeg ønske at jeg aldrig kendte dig, for jeg hader dine løgne! Men jeg elsker dine sandheder, men der er ikke mange af dem
Du kunne have gjort det rigtige, men valgte i stedet at knuse min verden i min grundvold
Jeg vil altid elske hvad du gav mig og altid hade dig for hvad du gjorde mod mig!

torsdag den 13. oktober 2011

Du går under egetræer med et ræb
Agern falder ned i hovedet på dig
Ingen ved hvad egetræer gør ved dig, men de gør noget ved dig. Måske er det noget du oplevede i din barndom, din første gynge i et egetræ kunne man tænke sig. Eller var det i egetræets bark du første gang ridsede et hjerte og navnet på den pige du var forelsket i, jeg tænker stadig på om det kunne være mit navn.
Du krammer egetræets stamme, siger at din gamle tysklærer fortalte dig at man fik energi af at kramme træer, og du tænker at, du får dobbelt energi på grund af dit specielle forhold til egetræer.
Første gang vi spiste rosiner sammen var det under et bøgetræ, det kunne du ikke forholde dig til, du var urolig. Først da vi flyttede os hen under et egetræ faldt du til ro, men du ridsede ikke mit navn og et hjerte ind i barken. Du taler om at bygge et hus af egetræer og du vil sætte lyskæder i dets grene om vinteren. Jeg siger jeg godt kan lide kastanie træer. Så ser du helt mærkelig ud i hovedet. Så siger jeg ikke mere om træer.
Du får endnu et agern i hovedet, og pludselig falder der tre lige efter hinanden, det ene rammer dig lige over dit venstre øjenbryn, du klynker ikke. Jeg hviler mig op af egetræets stamme, jeg ved godt du synes jeg er for overfladisk til at forstå et egetræ. Måske har du ret, når jeg tænker over det tror jeg kun at jeg forstår mig på juletræer. Det gør du ikke. Kun egetræer. Intet andet. Da jeg rejser mig for at gå, har du lagt ræbet fra dig. Det tager jeg med, bare for en sikkerheds skyld.

Hvem der dog var kyniker!
Mine mørke tanker fylder for meget det ved jeg godt, men hvem der dog var kyniker
Så kunne man slippe uden om alle de små trivialiteter som følelser bringer med sig ikke noget knust hjerte længere ikke mere savn ikke mere omsorg
En mørk skygge sænker sig som en stor paraply der er så tung i skaftet at man ikke kan holde den i hånden
Gå på gaden uden at lægge mærke til folk
Sparke ham i nosserne fordi han fortjener det og han ved ham fortjener det og der er ingen tøven ved at give ham det han fortjener
Bagefter ingen følelse af hverken fryd eller fortryd kun ligegyldig bevidsthed ingen skyld
Spise shawarma uden at smage det
Hvem der dog var kyniker!

tirsdag den 11. oktober 2011

Syd på i en folkevogn
Et rallende åndedræt
Døden er vores fælles destination
En blomsterbuket og morfinsprøjter
Er det hvad vi har tilbage
Nej
For døden er vores fælles destination
Vi samles om vores hjertebanken og græder salte tårer
Ateisten beder et Fadervor
Døden er vores fælles destination